onepage ny

Recoverycoaching og
samtaleterapi

Til dig, der er på vej ud af en spiseforstyrrelse eller selvskade

Recoverycoaching til dig, der er på vej ud af spiseforstyrrelse eller selvskade

Til dig, der er på vej ud af en spiseforstyrrelse eller har forstyrret spisning inde på livet, og har brug for støtte, det kan fx være efter endt behandling i psykiatrien, eller for at undgå, at tankerne og adfærden omkring mad, tæning og krop kommer til at fylde mere. Gennem samtale og coaching arbejder vi med dine vaner, ønsker for livet og dykker ned i, hvad det egentlig er, der gør det svært at komme ud af spiseforstyrrelsen. I forløbet får du også med konkrete redskaber til at gå ud i livet og gøre noget andet, end du plejer, og til at håndtere de følelser, der følger med forandringen. Læs mere om hvordan jeg arbejder med spiseforstyrrelser og selvskade her.

Pårørendeforløb til dig, der er tæt på en med spiseforstyrrelse eller selvskade

Til dig, der er forælder eller tæt pårørende til en, der har en spiseforstyrrelse. Gennem samtale støtter og vejleder jeg dig i din rolle som pårørende. Du kan få øget forståelse for spiseforstyrrelsen og dens mekanismer, sparring på kommunikationen med den berørte og hvordan du holder fast i din rolle, fx som forælder, med ansvar for dit barn. Og så kommer jeg til at minde dig om, at du skal passe på dig selv. Læs mere om min tilgang til arbejde med pårørende her.

Amalie Kaa

Psykoterapeutstuderende, vane- og overspisningscoach, fysioterapeut og meditations- og yogaunderviser.


Jeg har i mere end to år haft samtaler med unge og voksne med spiseforstyrrelser eller selvskade. I samtalerne ser vi nærmere på, hvordan spiseforstyrrelsen eller selvskaden ser ud i dit liv lige nu, og hvad der skal til, for at gøre plads til mere af det, du ønsker dig af livet. Du kan læse mere om mig og mine kvalifikationer her.

Recoverycoaching og terapi

Til dig, der er på vej ud af spiseforstyrrelse eller selvskade

Recoverycoaching og samtaleterapi


Hvordan kunne et forløb se ud?

Et forløb hos mig vil være bygget op omkring samtale, hvor vi sammen udforsker dit liv. Første session er altid gratis, og vi bruger den på at møde hinanden og tale om, hvad du ønsker at få ud af forløbet. 


Sessionerne kan tage udgangspunk i vanecoaching, hvor vi vil rette opmærksomheden mod helt konkrete handlinger og ønsker. Gennem samtalerne vil du opbygge holdbare vaner, der bringer værdi i dit liv, og blive mere afklaret med, hvilke værdier og overbevisninger, der driver dig - og hvilke du ønsker skal drive dig i fremtiden.


Andre sessioner kan foregå som en friere samtale, hvor vi vil se nærmere på din hverdag, på dine relationer og omgivelser, og vi vil tale om den konkrete adfærd og de tanker, der fylder hos dig. Arbejdet i samtalerne kan hjælpe dig med at afdække, hvad der ligger bag dit forhold til dig selv, mad og træning. Vores samtaler er et rum, hvor der er plads til stort som småt.


I sidste ende er det vigtige for mig, at vi taler om det, der er vigtigt og hjælpsomt for dig.


Jeg går til samtalerne med erfaring, viden og redskaber, der kan hjælpe dig på vej. Min vigtigste opgave er dog at skabe et trygt rum, hvor din viden og dine kompetencer kan komme i spil, så du lige så stille kan bevæge dig i retning af det liv, du drømmer om.


Når du tager kontakt til mig, taler vi sammen om, hvilken slags forløb, der bedst matcher dine ønsker og behov. I nogle tilfælde vil det være relevant, at forløbet gennemføres i samarbejde med egen læge, psykoterapeut/psykolog og/eller diætist.





Hvilke problematikker har jeg erfaring med?

Min primære erfaring ligger i arbejdet med spiseforstyrrelser og forstyrret forhold til mad, krop og træning, herunder fx overspisning, restriktiv spisning og overtræning samt med selvskade. 


Min erfaring er dog, at et problemt sjældent kommer alene. I forløbene kan vi for eksempel også arbejde med tematikker som:


  • selvværd og selvfølelse
  • angst og usikkerhed
  • depression eller nedtrykthed
  • traumer og overgreb
  • relationelle udfordringer
  • kærestesorger
  • tvivl om hvilken vej, du skal i livet
  • motivation for bedring






Pårørendecoaching og støtte

Til dig, der er tæt på en med spiseforstyrrelse eller selvskade

Forløb for pårørende til personer med spiseforstyrrelse eller lignende problematik


Jeg tilbyder rådgivningsforløb og terapeutiske forløb til forældre og andre pårørende til personer ramt af spiseforstyrrelser, forstyrret spisning og -træning samt selvskade. Forløbet vil altid tage udgangspunkt i din/jeres situation, og sammen vil vi dykke ned i de problematikker, I oplever i hverdagen og udforske nye handlemuligheder, som kan hjælpe jer til mere ro og nærvær, og til en bedret sitaution for en ramte.


Jeg oplever ofte, at pårørende søger konkrete råd og vejledning og løsninger på situationer, som desværre ikke har universelle løsninger. Alle mennesker er unikke, og selvom spiseforstyrrelser har fællestræk, vil det være meget individuelt, hvad der hjælper til bedring. I forløbet tager vi derfor afsæt i at du kender dine kære bedst. Jeg vil bruge mit store kendskab til spiseforstyrrelser og selvskade til at guide dig, men i sidste ende finder vi sammen svarene i dig og i samarbejde med din kære.


Som pårørende sker det nogle gange, at du får flyttet hele dit fokus over på den ramte og glemmer dig selv. For at kunne være der for din kære, som er ramt af sygdom, er det vigtigt, at du også tager dig selv alvorligt. Hvordan du bedst kan passe på dig selv vil derfor også indgå i samtalerne i det omfang det giver mening for dig/jer, og samtalerne kan være et pusterum, hvor du ikke skal passe på andre end dig selv.





Om mig

Mit navn er Amalie. jeg er 31 år gammel og voksede op i en forstad til Århus. Siden 2014 har København været min base, og jeg er bosat på Amager med min kæreste. Jeg studerer på år tredje ud af fire på psykoterapeutuddannelsen på Skolen for Eksistentiel og Oplevelsesorienteret Psykoterapi. Her dykker jeg gennem både teori og praktisk træning længere og længere ned i rollen som psykoterapeut, og hvordan jeg som terapeut bedst støtter dig i at bevæge dig i retning af et liv, du ønsker dig. Gennem mit frivillige arbejde som rådgiver i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, har jeg samtaler med mennesker, der på forskellige måder har forstyrret spisning eller selvskade inde på livet, samt med pårørende. Jeg oplever det som utrolig meningsfuldt at mærke, at det gør en forskel for den enkelte at komme og snakke med os i rådgivningen.


Podcast "Lyt til livet"

Jeg udgiver ganske langsomt nye episoder til min podcast, Lyt til livet, som du kan finde i de fleste podcast apps. Har du forslag til emner, jeg skal tale om, eller til gæster, jeg skal invitere, så er du altid velkommen til at sende mig en mail eller en besked gennem kontaktsiden her på hjemmesiden.

Uddannelser og kurser


  • 4-årig psykoterapeutuddannelse på Skolen for Eksistentiel og Oplevelsesorienteret Psykoterapi, januar 2022 - december 2025
  • MSc i Software Design på IT-Universitetet i København, august 2023 - juni 2025
  • Akkrediteret rådgivningsuddannelse samt diverse uddannelsesdage i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, fra september 2021 og løbende.
    • Bl.a. med temaerne tilbagefald, behandling i psykiatrien, LGBTQ+ og spiseforstyrrelser, narrativ samtale og traumer.
  • Professionsbachelor i fysioterapi fra Københavns Professionshøjskole, februar 2019 - juni 2022
    • Herunder praktik på psykiatrisk sengeafsnit samt på specialskole
  • Yin yoga uddannelse, Wuji Academy, april - maj 2022
  • Vanecoach v/Morten Elsøe og Anne Gaardmand, april - august 2021
  • Overspisningscoach v/Morten Elsøe og Anne Gaardmand, juni 2021
  • Enkeltemne på psykologi: Sexologi på Universitetet i Oslo, foråret 2020
  • Stråla Yoga Intensive Training, august 2019
  • Dansk på Københavns Universitet, 2015-2018


Øvrig relevant erfaring

  • Frivillig rådgiver i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade siden september 2021
  • Yin yoga- og pilatesinstruktør hos SATS, marts 2023 - januar 2024
  • Fysioterapeut og sundhedsfaglig sagsbehandler hos Nordic Netcare, juni 2022 - juni 2023
  • Selvstændig yogaguide siden september 2020
  • Frivillig kursusholder i meditation, 2018 - 2022




Priser og praktisk


Kontakt

Kontakt mig på email eller telefon. Du kan sende mig en mail på amalieterapi@proton.me eller ringe eller sende en sms til 42 48 20 30. Træffer du mig ikke på telefon, så send venligst en sms, så vender jeg tilbage til dig hurtigst muligt.


Det er ikke nødvendigt, at du sender personfølsomme oplysniger som fx. helbredsoplysninger inden en indledende samtale, men ønsker du det, tager jeg gerne en lille samtale på telefon i forbindelse med booking.


Priser

Individuelle forløb
alm pris/pris studerende*

Indledende session af 60 min: Gratis

Opfølgende sessioner af 45 min: 600 kr/450 kr*


Forløb for pårørende
Session for en pårørende af 45 min: 600 kr/450 kr*

Session for flere pårørende af 60 min: 900 kr/600 kr*


*Jeg giver rabat til studerende og andre i lignende økonomisk situation. 


Bemærk venligst

Afbud skal ske senest klokken 12 dagen inden aftalte tid. Ved for sent afbud betales fuld pris.


Jeg tager for tiden kun klienter ind i begrænset omfang, da jeg har hænderne fulde med studier. Tøv dog ikke med at tage kontakt, så taler vi om, hvilken type forløb, du har brug for, og om det skal være hos mig, og ellers hjælper jeg gerne med anbefaling af kolleger efter dine behov.